KRYDSTOGT på LIMFJORDEN

Struer - Mors - Thisted - Fur - Løgstør - Aalborg

Struer - Mors - Thisted - Fur - Løgstør - Aalborg

Afgang: 15. juni & 22. august 2027

Krydstogt på Limfjorden

Kom med ombord på den historiske skonnert Maja og få en oplevelse ud over det sædvanlige. Vi sejler rundt på Limfjorden og nyder den fantastiske natur og oplever alt det fjorden har at byde på. Glæd dig til at mærke den hyggelige stemning ved fjordens havnemiljøer og se de små byer fra en helt ny vinkel.

På denne tur tager vi dig med til Limfjordens to helt nye UNESCO Verdensarvsområder, hvor enestående natur, kultur og historie går hånd i hånd. Læn dig blot tilbage og nyd den smukke udsigt, den fredfyldte stemning og den friske fjordvind, mens vi sejler gennem et af Danmarks mest unikke landskaber.

Vi glæder os til at byde dig velkommen ombord! 

Skibet

Skonnerten Maja er bygget i 1916 på et af de mange værfter langs Rihnen i Holland. Maja hed dengang “Hans KW 56” og har gennem tiden været benyttet som både fiskerskib og fragtskib. I 1997 blev skibet restaureret og bliver i dag brugt som passagerskib og ejes af Jegvan Åkerstrøm.

Maja har plads til 75 passagerer, men på vores krydstogter værdsætter vi god plads, så der vil maksimalt være 56 ombord. I lastrummet vil du finde en salon med borde og stole, samt et soldæk med plads til at sidde og nyde udsigten og et lille glas. Der findes toiletter ombord.

Vi glæder os til at tage dig med på turen

En smuk oplevelse på Limfjorden

Praktiske oplysninger

Bagage

Din bagage bliver fragtet af bus eller bil hver dag. Vi anbefaler, at du pakker en lille rygsæk med det mest nødvendige, som du kan have på dig under hele sejladsen. 

Mødested og parkering

Krydstogt på Limfjorden starter og slutter i Struer. Vi anbefaler, at du parkerer ved havnen, hvor det er gratis at parkere. Har du ikke selv bil, så er det muligt at tage toget til Struer. Vi tilbyder ikke opsamling rundt omkring i landet.

Pakkeliste

I tiden op til afgang vil du modtage en pakkeliste med ting, vi anbefaler dig at medbringe på turen.

Inkluderet i prisen

  • 4 dages sejlads med sejlskib
  • 3 x overnatninger på hotel
  • Sengelinned og håndklæder
  • 3 x morgenmad
  • 3 x frokost
  • 3 x aftensmad
  • Dansktalende rejseleder
  • Alle udflugter i land (ekskl. entreer)


Pris
Prisen er kr. 7.995,- pr. person ved booking af to personer i delt dobbeltværelse. Ved booking af enkeltværelse vil der være et enkeltværelsestillæg.

Spar 500 kr. ved tilmelding nu
Køber du din billet inden 1. januar 2027, får du kr. 500,- i rabat.
Din pris er dermed kun kr. 7.495,- pr. person (ved booking af to personer i delt dobbeltværelse).

Dagsprogram

Dag 1: Struer – Nykøbing Mors

Vi mødes i Struer kl. 13.00, hvor Skonnerten Maja ligger fortøjet. Skibets besætning byder velkommen og fortæller lidt om skibets historie, hvorefter vi stævner ud på Limfjorden. Der vil være mulighed for at hjælpe til med at trække de store sejl op, mens vi sætter kurs mod Venø.

Når vi sejler forbi øens nordspids, kan vi med lidt held spotte solbadende sæler på land. Vi fortsætter videre op til nordvestspidsen af Salling ved Kås Hoved og kommer ind i Kås Bredning, hvor vi først passerer Jegindø og dernæst det sydlige Mors og Sillerslev Havn. Efterhånden snævrer fjorden ind og bliver til Sallingsund, hvor vi kan skimte middelalderborgen Spøttrup, og lidt efter få et kig til Højriis Slot med sit markante tårn. 

Vi sejler videre under Sallingsundbroen, hvor vi samtidig kan spotte vores overnatningssted Sallingsund Færgekro fra søsiden. Lige inden vi drejer ind i Klosterfjorden mod Nykøbing, passerer vi Glyngøre Havn og by med sit fine rød-hvide stribede fyrtårn.

Vi lægger til kaj i Mors’ hovedstad Nykøbing med ankomst cirka kl. 17.30. Nykøbing er en smuk gammel købstad, som har et charmerende havnemiljø. Vi kører i bus til Sallingsund Færgekro, checker ind og nyder middag på hotellet.

Dag 2: Nykøbing Mors – Thisted

Vi starter dagen med en dejlig morgenmad på hotellet. Herefter kører vi med bus til havnen og starter dagens sejlads. Vi drager videre langs østkysten af Mors og kommer forbi den natursmukke ø Fur, der især er kendt for de utrolige molerlandskaber. Vi sejler også forbi naturperlen Livø, der er ejet af Naturstyrelsen, og som rummer et væld af dyreliv. Fra skibet kan vi nyde udsigten til disse to smukke øer. 

Dernæst sejler vi gennem Feggesund, hvor vi lidt efter kan opleve den imponerende udsigt til Hanklit på Mors – et område der netop er udnævnt til UNECSO Verdensarv. Dagens sejllads slutter i den gamle købstad Thisted, der er fyldt med masser af små specialbutikker. Her vil vi nyde en lækker frokost.

Efter frokosten kører vi med bus til Hanklit på Mors, der er en del af UNESCO Verdensarv. Den markante molerskrænt rejser sig 61 meter over havet og byder på en spektakulær udsigt over Limfjorden. Her får vi mulighed for at opleve det unikke landskab på tæt hold og høre om områdets fascinerende geologiske historie, der går mere end 55 millioner år tilbage.

Vi kører med bus til Hotel Limfjorden, hvor vi vil få serveret en lækker 2-retters aftenmenu.

Dag 3: Thisted – Fur – Løgstør

Dagen starter med et dejligt morgenmåltid på hotellet, hvorefter vi sejler videre mod Fur.

Vi stævner ind i Fur Havn, hvor vi vil nyde en udsøgt frokost. Herefter tager vi på udflugt rundt på øen med stop ved blandt andet Knudeklint, der er en del af UNESCO Verdensarvsområde. Her oplever vi de imponerende molerskrænter og de karakteristiske lag af vulkansk aske, som fortæller historien om et landskab, der blev dannet for mere end 55 millioner år siden. Fra klinten kan vi samtidig nyde den storslåede udsigt over Limfjorden, inden turen fortsætter rundt på den naturskønne ø.

På vores vej til Løgstør kører vi forbi Aggersborg, som også er en del UNESCO Verdensarv. Vi nyder oplevelsen fra bussen, inden vi kører videre til hotellet, hvor vi vil få serveret et lækkert aftensmåltid.

Dag 4: Løgstør – Aalborg

Vi starter turens sidste dag med morgenmad på hotellet, hvorefter vi sætter kurs mod Aalborg. Vi sejler forbi den ubeboet ø Borreholm og kan samtidig fra søsiden kigge til minderne fra vikingeborgen Aggersborg, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Vi sejler videre under Aggersundbroen og gennem Nibe Bredning. På turen ind mod Aalborg kommer vi forbi Egholm og lægger til kaj ved Skudehavnen. Her tager vi afsked med skonnerten Maja, hvorefter vi vil nyde en lækker frokost. Vi kører samlet med bus retur til Struer.

Vi ankommer til Struer Havn igen omkring kl. 16.30, hvor vi siger tusind tak for denne gang.

Hoteller

På Sallingsund Færgekro får du fornemmelsen af at komme langt væk – og samtidig være tæt på det hele. Skov og strand – kun 3 kilometer fra Nykøbings charmerende havneområde, arkitektur, teater, musik, restauranter og shopping. På Sallingsund Færgekro vil vi nyde et lækkert aftensmåltid samt en udsøgt morgenbuffet.

Forplejning: Ja
Restaurant: Ja
Internet: Ja
TV: Ja

På Hotel Limfjorden er du kommet til en skøn plet i Thy. Hotellet i Thisted ligger direkte ned til fjorden, og er et godt udgangspunkt for både naturoplevelser, udflugter og kulturelle oplevelser. På Hotel Limfjorden vil vi få serveret et dejligt aftensmåltid og en lækker morgenbuffet.

Forplejning: Ja
Restaurant: Ja
Internet: Ja
TV: Ja

Løgstør Parkhotel ligger midt i smukke omgivelser ved Limfjorden. Her kan du slappe af i rolige omgivelser og nyde den smukke natur.

På Løgstør Parkhotel vil vi få serveret et dejligt aftensmåltid og en lækker morgenbuffet.

Forplejning: Ja
Restaurant: Ja
Internet: Ja